Da jeg ikke kunne finde en skilsmissebog til de helt små børn, besluttede jeg mig for at skrive bogen selv! - Dorte Lytje, forfatter og mor til Lykke & Oscar

Da jeg selv blev skilt, var mine børn 2 og 3 år. I dag er de 13 og 14, og er begge harmoniske, reflekterede og glade børn - snart unge mennesker.

Jeg er idag så dybt taknemmelig for, at jeg på min vej gennem skilsmissen stiftede bekendtskab med NLP'en og Spædbarnsterapien. Jeg brugte de redskaber jeg lærte på at hjælpe mine egne børn - og det hjalp dem.

Jeg brugte bogen til at skabe ro, samtale og nærvær i skilsmissen.

Det kan være en ret abstrakt fortælling for børn at forstå de mange følelser og konsekvenser i skilsmissen, så i bogen er historien kogt ind til essensen, så kun det vigtigste for børnene står tilbage: at barnets følelser er ok. Og at mor og fars kærlighed til barnet ikke går i stykker, selvom kærligheden mellem mor og far gik i stykker.

Fakta og baggrund:

I 2008 blev jeg færdig som NLP-terapeut og coach efter 3 års uddannelse i NLP. Jeg arbejdede siden fuld tid med coaching/terapi samt parterapi.

I maj 2011 lukkede jeg min klinik for at hellige mig dét at skrive og undervise indenfor blogging og sociale medier og min store passion "Feminin Business".

Udover at være forfatter/mor til Lille Gub, driver jeg også min business www.dortelytje.com, hvor jeg hjælper selvstændige med branding, strategi og balance i business og familieliv. 

Det kan du læse mere om her.

Teorierne, som er brugt i bogen:

I bogen er der brugt teorier fra bl.a. tegneterapi, submodaliteter og spædbarnsterapi.

Spædbarnsterapi handler om at fortælle essensen af situationen på den blideste og ærligste måde, udfra den filosofi at barnet alligevel godt fornemmer hvad der foregår og dermed føler sig trygge ved at virkeligheden stemmer overens med deres fornemmelse. Det er de voksne, der ikke kan rumme smerten i sandheden - ikke børnene.

Det er min erfaring at børnene bliver lettede, når en voksen (eller Lille Gub) endelig vil sætte ord på det, der foregår, og som de alligevel sanser. Det lærer dem desuden også at stole på deres mavefornemmelse, når man afstemmer den ydre verden med deres indre verden.

Lille Gub bogen udkom som 'rigtig bog' i 2017, og benyttes at både forældre, psykologer og børnehaver/vuggestuer landet over. Den er også udgivet som app på dansk, engelsk og spansk. Lille Gub er mit hjerte projekt, og det varmer mit hjerte, hver gang jeg modtager en mail om, at den har hjulpet endnu et barn igennem en svær tid.


Stor tak til:

Jeg er så dybt taknemmelig for al den hjælp og opbakning, jeg har fået hele vejen igennem forløbet: min familie, kæreste,  venner, mit faglige netværk og mine forretningspartnere og ikke mindst mine børns far.

Stor tak til alle!

Inger Poulsen (www.spædbarnsterapi.dk)

Inge-Grethe Henriksen (www.yest2life.dk)

Eva Ehler (www.evaehler.dk) (illustrator på Lille Gub)

Saul Saks - for oversættelse og støtte i projektet om videre udbredelse af Lille Gub (www.saulzaks.com)

Forlaget Forfatterskabet (www.forfatterskabet.dk)